GE Healthcare

GE Healthcare

Menu
Close

Sorry, your search for: did not find any results

Search Suggestions: Make sure your keyword(s) are spelled correctly Try another keyword(s) Try more general keyword(s)

Personaliseret bryst-scanning

I Europa vil 1 ud af 8 kvinder blive diagnostiseret med brystkræft i deres levetid1. Det er den mest hyppige form for kræft og er skyld i det største antal onkologi-relaterede dødsfald blandt kvinder i Europa. Dog er overlevelsesraten højere end nogensinde før, og stadig stigende2. Tidlig opdagelse for at forbedre udfaldet af brystkræft, samt overlevelse, forbliver grundstenen i bestræbelsen på at kontrollere denne sygdom3.


Siden introduktionen af det første mammografi-system i 1966, er screening teknologi kommet langt. Fund om X-ray eksponering, kompressionsteknikker og øget viden om brystvævs tæthed, og ønsket om at forbedre patienters oplevelse, har guidet forbedelser inden for teknologi og design i mammografi de sidste 50 år.

Idag har radiologer og forskere opdaget at en multimodal tilgang, og at øge patient-komfort, kan hjælpe med at opdage brystkræft tidligt, hvilket leder til en højere overlevelsesrate. Frygten for smerte associeret med mammografi, og frygten for resultaterne, kan være afskrækkende for deltagelse i screening-programmer. Ifølge en britisk undersøgelse, offentliggjort i det medicinske tidskrift The Breast4, som kiggede på adskillige studier hvor kvinder blev spurgt hvorfor de ikke havde deltaget i bryst-screening, havde 25-46% af kvinderne nævnt smerte. I denne forbindelse, er det essentielt at forbedre oplevelsen for kvinder, for at øge antallet af kvinder som deltager i screenings, således at de kan være proaktive omkring deres brysters helbred.

Addressering af patientens komfort

”Overalt ser vi kvinder som undgår mammogrammer på grund af angst for den potentielle smerte ved undersøgelsen, samt resultaterne. Vi indleder en undersøgelse, hvor kvinder selv står for kompressionen af brystet, for at lære mere om patientoplevelsen, og hvordan vi kan minimere frygten som er associseret med undersøgelsen,” siger Dr. Pierpaolo Pattacini, M.D, Arcispedale S. Maria Nuova – IRCCS, Italien.

”Mammogrammer kan være ukomfortable, og nogle gange endda smertefulde. For at addressere dette, har et team af kvinder fra GE Healthcare udarbejdet et mammografi-system kaldet Senographe Pristina, for at mindske smerte associeret med undersøgelsen, ved at give patienterne muligheden for selv at kontrollere kompressionen af brystet. Dette forbedrer patientens oplevelse og øger kvinders deltagelse i brystkræft-screenings, hvilket vi ved, er med til at redde liv,” siger Henrik Eriksson, mammografi produktspecialist hos GE Healthcare.

Senographe Pristina      Pictured A clinical image of the breast taken with the Senographe Pristina
Senographe Pristinas 3D billedfunktion leverer høj diagnostisk nøjagtighed og visualisering af brystlæsioner.

Senographe Pristina har også 3D imaging funktioner som leverer højdiagnostisk nøjagtighed og visualisering af brystlæsioner ved lav patientdosering som standard 2D mammografi. Mens mammografi forbliver den gyldne standard og det vigtigste værktøj for screening til befolkningen, er hvert bryst forskelligt, og at benytte en multimodal tilgang kan spille en stor rolle i at addressere de forskellige risiciprofiler og typer af kvinder i screening.

Forskellige tests til forskellige bryster

Gennemsnitligt har 74% af kvinder i 40’erne, 57% af kvinder i 50’erne, 33% af kvinder i 60’erne og 36% kvinder i 70’erne tæt brystvæv5. Tæt brystvæv er forbundet med en øget risiko for at udvikle kræft, og det gør det sværere at opdage kræften. Dette er på grund af at både masserne og brystvæv fremstår hvidt i mammogrammet, hvilket gør søgen efter masser til en søgen efter en snebold i en snestorm. Derimod fremstår masser mørke mod hvidt væv med ultralyd teknologi.

Fibroglandular tissue looks white on mammograms. These images show a range of density starting with a mostly fatty breast on the left and a very dense breast on the right.      ABUS
Fibroglandular væv ser hvidt ud på mammogrammer. Disse billeder viser tætheden i et bryst med meget fedt til venstre, og et bryst med høj tæthed til højre.

”Eftersom at brystkræft er en heterogen sygdom og det normale bryst-parenkym er heterogent, er der visse undertyper af sygdommen som ikke kan vises i mammografi (dem som er skjult i den tætte fibroglandular væv),” siger Professor Lászlo Tabár, M.D, radiolog og Professor Emeritus ved Uppsala Universitet, fakultetet for medicin, Sverige.

”Hver radiolog som læser et mammogram har brug for at vide, at omkring hver tredje brystkræft er skjult i den tætte fibroglandular væv i en sådan grad, at de vil overse sygdommen, hvis der kun bruges mammografi til at undersøge brystet. Derfor er der behov for at tilføje endnu et diagnostisk værktøj til mammografien: vi har brug for en multimodal tilgang til screening,” fortsætter Professor Tábar.

Når automatiseret bryst-ultralyd (ABUS) er blevet brugt som supplement til mammografi, er opdagelsen af brystkræft i tæt brystvæv steget med 57%, eller 6,6 gange kræft opdaget pr. 1000 kvinder screenet, sammenlignet med 4,2 gange kræft opdaget pr. 1000 kvinder screenet med mammografi alene6.

”Radiologer i hele verden overser brystkræft som udvikler sig i tætte fibroglandular væv, og at integrere ABUS i klinisk praksis kan hjælpe med at opdage kræft tidligere hos kvinder med tæt brystvæv,” siger Professor Tabár.

Personalized Breast Health Day      personaliseret bryst sundhet event
Fra et event om personaliseret bryst sundhed i København, hvor deltagerne modtog hands-on træning.


1Curado MP, Edwards B, Shin HR, Storm H, Ferlay J, Heanue M et al. (2007) Cancer Incidence in Five Continents, Vol. IX, IARC Scientific Publications No. 160. IARCPress: Lyon.
2American Cancer Society, 2017. ”Cancer facts and statistics” (online) available at: https://www.cancer.org/research/cancer-facts-statistics.html
3World Health Organization, 2017. ”Breast Cancer: prevention and control” (online) available at: http://www.who.int/cancer/detection/breastcancer/en/
4Whelehan, P., Evans, A., Wells, M., MacGillivray, S., (2013). “The effect of mammography pain on repeat participation in breast cancer screening: A systematic review”. The Breast. August, V. 22. I.4, P. 389-394.
5Checka CM, Chun JE, Schnabel FR, Lee J, Toth H (2012). “The relationship of mammographic density and age: implications for breast cancer screening”. AJR AM J Roentgenol, Mar; 198 (3): W292-5.
6Wilczek, B., Wilczek, H. E., Rasouliyan, L. and Leifland, K. (2016). “Adding 3D automated breast ultrasound to mammography screening in women with heterogeneously and extremely dense breasts: Report from a hospital-based, high-volume, single-center breast cancer screening program”, European Journal of Radiology, 85, 1554-1563.