EU-direktiv: Patientens stråledosis skal fremover registreres automatisk

Røntgen- og scanningsapparater, der tages i brug efter februar 2018, skal automatisk kunne registrere den stråledosis, den enkelte patient bliver udsat for i den enkelte undersøgelse.
Dét og flere andre stramninger inden for strålesikkerhed ligger i et EU-direktiv (EU-strålebeskyttelsesdirektivet, Rådets direktiv 2013/59/EURATOM af 5. dec. 2013), som senest i starten af 2018 skal være implementeret herhjemme.

Hanne Waltenburg fra Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS)

 
De kommende regler handler om at hjælpe med at øge patientsikkerheden. Det vil man gøre ved at optimere undersøgelser og behandling, der involverer stråling, så man opnår den bedst mulige kvalitet i behandlingen med den lavest mulige risiko. Det er der i og for sig ikke noget nyt i. Det nye er en række skrappere krav, der har til formål at opnå sådan en optimering.

Hanne Waltenburg fra Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) forklarer: ”Hele formålet med de nye regler er, at vi i det lange løb nedsætter risikoen for patienten. Vi forventer, at de skrappere krav vil sætte større fokus på både uddannelse, optimering, risiko og patientsikkerhed.”

Stråledosis skal altså sættes ned, hvor det er muligt, men: “Det er vigtigt, at man opnår den diagnostik, man har sat sig for, for ellers er stråledosis først for alvor spildt, hvis man laver en undersøgelse, der ikke giver et brugbart resultat,” mener hun.

Hanne Waltenburg er sektionsleder i Statens Institut for Strålebeskyttelse og er ansvarlig for at føre tilsyn med strålingskilder og procedurer på hele det medicinske område.


Krav om automatisk registrering af stråledoser

”Det nye EU-direktiv stiller blandt andet krav om, at apparaturet skal registrere en række parametre, der relaterer sig til patientdosis. På baggrund af de data, er det muligt at beregne risikoen for patienten,” fortæller Hanne Waltenburg.

Fordelen ved, at apparaterne automatisk skal registrere disse data, er, at information om patienters stråledoser vil blive registreret systematisk over hele landet. Det vil give en langt større viden, der kan danne grundlag for forskning og fremtidig optimering af stråleniveauet på forskellige undersøgelser.

"Der kommer også krav om, at de her tal skal med over i patientens journal – i hvert fald når det drejer sig om de dosistunge undersøgelser som CT,” siger hun.

”Tallene i sig selv kan ikke sige noget om patientrisikoen. Der skal stadig foretages nogle beregninger, men du kan alligevel komme langt med de data, apparaterne skal til at registrere. Hvis du fx står og skal vælge mellem to producenter, kan du kigge på stråledosis, og hvis den ene giver lavere dosis end den anden, og samtidig giver bedre billedkvalitet, så ved du godt, hvilken producent, du skal vælge,” siger Hanne Waltenburg.


Skrappere krav ved tungere apparatur

Kravene til, hvornår de billeddiagnostiske apparater skal kunne registrere stråledata, kommer an på, hvor stor en strålepåvirkning, apparatet udsætter patienten for.

”For nye apparater, der tages i brug efter februar 2018, er det et krav, at denne funktion findes i alle apparater, men også ældre CT-scannere, altså scannere indkøbt før denne skæringsdato, skal kunne registrere patientens stråledosis – det skyldes den væsentligt højere stråling, der kommer fra denne type apparater,” fortæller Hanne Waltenburg.

”CT-undersøgelser udgør ca. 20 % af alle røntgenundersøgelser, men ca. 70 % af den samlede dosis fra røntgenundersøgelser kommer fra CT, ” forklarer hun.

 

Stadig ingen max grænser for dosisniveau

I dag er der ingen øvre grænse for den stråledosis radiografen må bruge i en undersøgelse, og det kommer der ifølge Hanne Waltenburg heller ikke med den kommende lovgivning.

”Radiografen må godt give en højere dosis end vores referencedosis foreskriver, hvis det er nødvendigt for at opnå en tilfredsstillende billedkvalitet. Det kan fx være nødvendigt ved en meget stor patient – Der findes ingen dosisgrænser for patienter, og det kommer der heller ikke med EU-direktivet,” siger Hanne Waltenburg.


Større bevidsthed og lavere risiko

Med stråling følger en risiko for, at patienten på lang sigt udvikler kræft. Denne risiko skal holdes op imod de fordele, der er ved at få den pågældende undersøgelse eller behandling – eller den risiko, der er for patienten, hvis denne ikke får den strålingsbærende undersøgelse.

”En røntgenundersøgelse vil i de fleste tilfælde være vigtigere for patientens helbred, end den risiko der er forbundet med den. Dog er det vigtigt, at patienter ikke får unødvendige undersøgelser, der udsætter dem for stråling. Her er berettigelsesbegrebet helt centralt. Lægen skal tage stilling til, om undersøgelsen er nødvendig for patienten, så der er truffet et bevidst valg om en undersøgelse, der vil give en diagnostisk fordel,” understreger Hanne Waltenburg.

”Vi ved, at risikoen for patienten er proportionel med den stråledosis, patienten bliver udsat for, men vi kender ikke den nøjagtige risiko ved helt lave doser, ligesom der stadig forskes i, hvordan den akkumulerede effekt er hen over et livsforløb.”

”De vigtige formål med EU-direktivet er at sænke risikoen for patienterne på lang sigt, og at skabe en større bevidsthed blandt læger og hospitalspersonale, så undersøgelsen eller behandlingen altid er berettiget,” siger hun.