Det digitale snit - et opgør med manuel patologi

37.000 danskere får hvert år en kræftdiagnose og endnu flere kan ånde lettet op ved beskeden: Du har ikke kræft! (1)
Vævs- og celleprøver fra alle disse mennesker og flere til har været omkring en patologiafdeling, hvor patologen har kigget på vævet eller cellerne under sit mikroskop.

Digital patologi åbner op for nye muligheder med computerassisteret-analyse, som kan have store fordele for patienterne ved, at algoritmer kan hjælpe i mange kvantitative og kvalitative opgaver, der i øjeblikket udføres af øjet, såsom tumorklassificering.


”Hver gang det er nødvendigt at vurdere patienters celler eller væv, er det patologer, der gør det,” fortæller Mogens Vyberg, professor og overlæge på Patologisk Institut på Aalborg Universitetshospital, der varetager størstedelen af patologien for Region Nordjylland.

”Vi er omkring 250 patologer i Danmark til at løfte den opgave, og det er ikke nok, for mængden af prøver og kravene til de analyser, vi foretager på prøverne, stiger hele tiden. Bare her hos os får vi årligt ca. 90.000 rekvisitioner, hvilket svarer til tæt på 1 million glas, der skal analyseres, registreres og arkiveres,” forklarer han.

Det store arbejdspres og manglen på patologer medfører, ifølge Mogens Vyberg, en ventetid på rutineundersøgelser på 3-5 uger. Ved prøver med mistanke om kræft arbejder de dog efter de nationale retningslinjer med en deadline på 5 dage.

Patologen og mikroskopet

Patologerne sidder stadig bøjet over et mikroskop og vurderer prøverne subjektivt på baggrund af deres årelange ekspertise.

”Der bruges i dag lang tid på at forberede prøver og sende dem rundt til forskellige specialister. Det kan skabe forsinkelser i diagnosen og behandlingen. Med et øget behov for præcision i kræftbehandlingen og specialisering inden for patologien, er der brug for nogle mere effektive arbejdsgange, der gør det lettere for specialisterne at arbejde sammen om patientens sag,” mener Helen Bager, General Manager for Healthcare IT for GE i Norden.

Helen Bager, General Manager for Healthcare IT for GE i Norden

Digital patologi

For at imødekomme de udfordringer har GE indgået et joint venture med University of Pittsburg Medical Center (UPMC). Det fælles firma, der i dag sælger digitale løsninger til patologien, hedder Omnyx.

"Sammen med patologerne på UPMC har vi udviklet en CE-mærket løsning, der gør det muligt at scanne, undersøge, dele, måle og annotere vævssnit digitalt. Fordelen ved at gå sammen med UPMC var, at vi kunne kombinere deres kliniske ekspertise og erfaring med GE’s kompetencer inden for teknologisk innovation. Løsningen er derfor i høj grad udviklet af patologer til patologer,” forklarer Helen Bager.

Den udvikling kan Mogens Vyberg godt se fordele i: ”Digitaliseringen giver mulighed for at kvantificere proteinudtrykket og på den måde klassificere kræftsvulster. I dag bruger vi en skønsvurdering til at sige, om tumor er over eller under en given grænse, og her vil vi med computerens hjælp kunne få et meget mere præcist og reproducerbart udtryk. Det vil også kunne gavne vores work flow, fordi de undersøgelser som udgangs-punkt vil kunne varetages af bioanalytikere, mens patologen så blot skal verificere det. På den måde ligger der et klart perspektiv og en kvalitetssikring i at digitalisere det,” mener han.

Engelsk hospital tager skridtet fuldt ud

På University Hospital Coventry i England installerede de det komplette digitale system fra Omnyx i november 2013.

”Vores udfordring er øget efterspørgsel på vores ydelser, mens budgettet er statisk. Vi bliver derfor nødt til at gøre mere for mindre. Digital patologi er helt afgørende for, at vi kan udføre de nødvendige undersøgelser med de ressourcer, vi har tilgængelige,”   forklarer Dr. David Snead, Chef for Histopatologisk Afdeling på Coventry. Afdelingen tager sig af alle histopatologiske undersøgelser for tre hospitaler og producerer dagligt 1.000-1.200 vævssnit.

Specialister deler vævsbilleder

”Digital patologi er et kæmpe skridt frem i forhold til vores mulighed for at samarbejde med kolleger og teams. Det løser det store logistiske problem, der ligger i at få vævssnit rundt til de mange forskellige mennesker, der skal undersøge prøven. Det er så meget nemmere og mere sikkert at dele billeder i et webbaseret netværk,” mener David Snead. 

”Nu kan vi også udvikle computerbaserede værktøjer, der gør analyserne mere pålidelige,” spår David Snead. 

Et stort valideringsstudie

I 2014 har Coventry kørt et stort valideringsstudie af digitaliseringen. Studiet har givet et enormt datasæt, som forskere nu skal til at regne på.

”Resultaterne af studiet er ikke tikket ind endnu, men indtil videre har vi ikke oplevet noget, der giver os grund til bekymring. Det er vores klare forventning, at digital patologi bliver standard hos os i fremtiden.” 


1Cancerregisteret 2013, Statens Serum Institut.