Undersøger syge cellers stofskifte

Danske forskere i front.
Udnytter hyperpolarisering til forskning i kræft og livsstilssygdomme (del 2).

Hvad skal man indtage eller holde sig fra for at forebygge diabetes? Hvilken behandling er mest effektiv på følgevirkninger efter blodpropper? Hvor sidder de mest ondartede celler i prostatakræften?

Det er bare nogle af de spørgsmål, forskerne på MR-centret på Aarhus Universitetshospital forsøger at få svar på. Fælles for projekterne er, at de anvender en ny teknologi og scanningsmetode, hyperpolarisering, der gør det muligt at scanne cellernes omsætning på et detaljeret niveau. Formålet er at undersøge, hvordan metoden kan bruges fremover i patientbehandling.

Forvrænget stofskifte

Forskningschef Hans Stødkilde-Jørgensen fortæller:

”Stofskiftet er så interessant for vores tilgang til sygdomme, fordi det ofte er forvrænget i en eller anden grad. Når vi kan få et detaljeret billede af den dynamik, kan vi begynde at undersøge, hvad der sker med sygdommen, hvis vi påvirker stofskiftet over i en anden retning.”

”Vi udfører en række eksperimenter med hyperpolarisering inden for livsstilssygdomme og kræft for at kvalificere metoden til klinisk brug. Det minder om dengang, PET først blev introduceret. Her skulle vi først lære, hvad teknologien kunne bruges til, og hvilke patienter det gav mening at undersøge med PET.”

Eksempel på afbildning af cellers aktivitet i et organ

Vil forstå diabetes på celleniveau

En af de sygdomme, forskerne giver særlig opmærksomhed, er diabetes.

”Antallet af diabetikere er stærkt stigende, og udgifterne til behandling er høje. Derfor er det vigtigt at forske i forebyggelse,” fortæller Hans Stødkilde-Jørgensen.

”I diabetes har man nogle abnorme stofskiftemønstre. Vi undersøger, om vi kan påvirke de stofskiftemønstre i type 2 diabetes ved at give en bestemt medicin eller kosttilskud.”

”Med hyperpolarisering indsprøjter vi et magnetisk forstærket sporstof og ser, hvor hurtigt cellerne omsætter det, og hvad de omsætter det til. Det giver os et billede af stofskiftet i realtid. Man har ikke kunnet arbejde med samme detaljerigdom før,” fortæller han.

”For diabetespatienten betyder det, at vi får dokumenteret, hvad forskellige fødeindtagsmønstre betyder. I stedet for at introducere en diæt eller et kosttilskud og derefter følge patientens tilstand, kan vi med en scanning vise, hvad der sker med cellerne her og nu. Vi forventer, at det vil føre til, at man kan give nogle mere kvalificerede kostråd til diabetikere,” spår Hans Stødkilde-Jørgensen.

”Metoden kan også bruges til at se, hvordan cellerne reagerer på forskellig medicin,” fortæller han. 

Ud over at kigge på forebyggelse, undersøger forskerne bedre diagnostik og behandling af nogle af de følgesygdomme, der rammer diabetikere, f.eks. åreforkalkning og nyreskade.

Om forskningsprojekterne

MR-centret er blandt de første i verden til at udføre forsøg på store dyr (grise). Mængden af sporstoffer og arbejdsgangene kan derfor sammenlignes med at udføre forsøg på mennesker. I Danmark venter man fortsat på myndighedernes tilladelse til at inddrage patienter i forsøgene.