Dansk opfindelse gør det lettere at identificere farlig medicin (del 1)

Danske ingeniører har sammen med GE udviklet en algoritme til EKG, der kan diagnosticere hjertesygdommen Langt QT Syndrom, der både ses i arvelig og medicininduceret form. Opfindelsen kan bruges til at identificere sikker og farlig medicin i de tidlige faser af medicin- udviklingen.

Claus Graff, ingeniør og lektor ved Aalborg Universitet.

Claus Graff, ingeniør og lektor ved Aalborg Universitet.


Det var tre skarpe ingeniørstuderende på 7. semester på Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet (AAU), der i 2003 sammen med deres vejledere udviklede den potente algoritme og en ny metode, der er langt mere præcis til at identificere hjertesygdommen Langt QT Syndrom (LQTS).

”Det er en sjælden arvelig lidelse, der giver hjerterytme- forstyrrelser og kan føre til pludselig hjertedød,” forklarer Claus Graff. Han var én af de tre studerende, der knækkede koden, og siden har han skrevet ph.d. om medicininduceret LQTS.

”Vi udtog patent på det i 2003 sammen med Aalborg Universitet, vores vejleder og to danske hjertespecialister, der alle har været en stor del af processen” fortæller han.

Det lykkedes gruppen at overbevise GE Healthcare om, at de havde en god idé. Siden har de samarbejdet tæt om at videre-udvikle og validere algoritmen, der nu sælges til medicinal- industrien under navnet QT Guard PlusTM.


Arvelig og medicininduceret Langt QT Syndrom

”Der findes forskellige former for arvelig LQTS, men der findes også en medicininduceret LQTS, der opfører sig på præcis samme måde som én af varianterne af arvelig LQTS, nemlig LQTS type 2,” fortæller Claus Graff. Som sygdommens navn indikerer, har man traditionelt stillet diagnosen ved at se på intervallet mellem Q-takken og T-takken på et EKG.


Upræcis markør koster pharma dyrt

Ifølge ICH1 er forlænget QT-interval den hyppigste årsag til, at udviklingen af en ny medicin bliver stoppet, for al ny medicin med undtagelse af anti-arytmika skal testes for netop dét. Men de tre ingeniørers forskning har vist, at QT-intervallet ikke er en god markør til at forudsige, om et medicinpræparat vil forårsage pludselig hjertedød.

”Problemet er, at QT-intervallet er en upræcis markør i forhold til det spørgsmål, man vil have svar på – nemlig hvor sikker medicinen er. Noget medicin kan forlænge QT-intervallet, uden at det giver hjerterytmeforstyrrelser, mens andet medicin giver hjerterytmeforstyrrelser uden at forlænge QT-intervallet,” fortæller Claus Graff.
”Når et præparat bliver stoppet eller forsinket i udviklingen uden grund, er det rigtig dyrt for medicinalvirksomheden, men også en stor ulempe for patienter, der dermed ikke får gavn af en ny type medicin,” forklarer Claus Graff.


Læs om den ny markør: T-taks morfologi i del 2


1 ICH (International Conference on Harmonisation) harmonised tripartite guide-line: the clinical evaluation of QT/QTc interval prolongation and proarrhythmic potential for non-antiarrhythmic drugs - E14.