Celleterapi - En medicinsk revolution under opsejling

Forestil dig en verden, hvor et medtaget hjerte bliver repareret med celler fra patientens egen hud og cancer bliver slået ned af patientens eget immunforsvar – forstærket mange gange ved hjælp af celleterapi.

”I den såkaldte bioreaktor kan du indføre en patients celler i den ene ende, og få omprogrammerede celler ud i den anden ende, som du kan behandle patienten med. Alt foregår fuldstændig automatisk, i et kontrolleret, sterilt miljø.” Stephen Minger, chefforsker ved GE Healthcare i London.

”Celleterapi behandler sygdommen ved roden i stedet for at behandle symptomer. Det vil revolutionere sygdomsbehandling, som vi kender det i dag.”

Dr. Stephen Minger er chefforsker ved GE Healthcare i London. Hans job består i at spejde efter medicinsk teknologi, der vil revolutionere vores måde at behandle sygdomme på om 20 år. 

”Jeg arbejder med det mest futuristiske, du kan forestille dig inden for diagnose og behandling – 3D printning af organer, eksoskeletter, celleterapi, reparation af hjernen og kunstige øjne,” fortæller Stephen Minger. Især ser han stort potentiale i stamcelleforskning og celleterapi – et felt, hvor forskningen er eksploderet de seneste 5 år. 

Patientspecifik behandling

”Fordelen ved celleterapi er, at det er den mest patientspecifikke behandling, man kan finde. I stedet for at behandle med medicin, behandler du patienten med egne celler,” forklarer Henrik Krogen, country manager for GE Healthcare Life Sciences, Danmark. 

”Men det er en dyr behandling, og en proces, der er super følsom. Når du tager celler ud af en patient, ændrer deres struktur og sammensætning, og sprøjter dem ind i patienten igen, skal vi være helt sikre på, at der ikke går noget galt med cellerne undervejs. Derfor arbejder vi på at udvikle teknologier, der sikrer kvaliteten af processen, så udfaldet bliver det samme hver gang,” fortæller han. 

GE har allerede flere digitale mikroskoper og analyseenheder i handlen, der gør det muligt at undersøge cellernes kvalitet.

GE Xuri Stamcelle-bioreaktor

Reparerer kroppen på celleniveau

Effekten af cellebehandling er dog ikke til at tage fejl af, mener Stephen Minger: ”Tag et hjertetilfælde. For 20 år siden kunne vi ikke behandle sygdomme som hjertesvigt, blodprop i hjertet og en række medfødte hjertefejl. I dag behandler vi symptomerne, men patienten må leve med varig nedsat hjertefunktion, mens resten af hjertet bare må yde mere. Det ødelagte hjertevæv bliver ikke repareret.”

”Hvad celleterapi kan gøre om nogle år er at erstatte de ødelagte hjerteceller. Kommer du ind på skadestuen med hjertetilfælde, kan læger hente en portion hjerteceller i fryseren,optø dem og sprøjte dem direkte ind i den beskadigede del af dit hjerte,” forklarer Stephen Minger.

”Og det er ikke kun ødelagt hjertevæv, som kan erstattes med nye raske celler. Læger vil kunne behandle enhver sygdom, hvor celletab er den primære patologi – Parkinson’s, diabetes, knogleskørhed,leversygdomme, en række led- og knoglesygdomme, samt hudlidelser,” understreger han.


Et lager af hjerte-, lunge- og leverceller

Forskere arbejder på to modeller for fremtidens cellebehandling: Det ene scenarie er en cellebank på linje med nutidens blodbanker,hvor hospitalerne dyrker hjerte- og leverceller fra stamceller og bruger dem i behandlingen. Her stammer cellerne ikke fra patienten selv. Det andet scenarie går ud på at bruge patientens egne celler og ”omprogrammere” dem, så de får ny identitet som fx hjerneceller.


Bioreaktor producerer celler automatisk

”Vi er i kontakt med nogle store hospitaler om at etablere et celleproduktionsanlæg hos dem. I den såkaldte bioreaktor kan du indføre en patients celler i den ene ende, og få omprogrammerede celler ud i den anden ende, som du kan behandle patienten med. Alt foregår fuldstændig automatisk i et kontrolleret, sterilt miljø,” fortæller Stephen Minger.


Hvide blodlegemer kurerer kræft

Celleterapi har også revolutioneret behandlingen af kræftformer som leukæmi og lymfekræft, hvor læger manipulerer patientens celler, så deres eget immunforsvar slår kræften ned.

”Patientens immunforsvar boostes med deres egne hvide blodlegemer. Lægerne tager blodet, omkoder de hvide blodlegemer ved hjælp af genetisk manipulation, dyrker dem i større antal og sprøjter dem herefter ind i patienten igen. Effekten er stor. I de forsøg, jeg har set, er ca. 80 % af patienter med terminal cancer blevet fuldstændig kureret. GE har udviklet den bioreaktor, der bliver brugt til at dyrke de hvide blodlegemer,” fortæller Stephen Minger.


Hvordan kan vi se, om celleterapien virker?

I dag kan man kun undersøge cellernes kvalitet og karakter, inden de kommer ind i patienten. Herfra er det bare at vente og se, men det skal der laves om på.

”Når der sprøjtes celler ind i en patient, er det svært at vide, hvad der sker med cellerne. Hos en patient med Parkinson kan der gå op til to år, før man ser en klinisk forbedring i patienten eller også udebliver effekten, fordi cellerne er døde. Hvad der er brug for, er billeder, så man kan scanne patienten og se, om cellerne stadig er i live, om de befinder sig det rigtige sted, og om de engagerer med de lokale celler,” forklarer Stephen Minger. Scanningsbilleder på celleniveau er et felt, forskerne arbejder ihærdigt på, men det er stadig nogle år ude i fremtiden.

Menneskelige neurale stamceller fra et fostercortex